|
|
Udviklingsprocessens mål
Det ultimative mål med alle vores udviklingsprojekter er at udvikle brugerkurser, som har meget høj pædagogisk kvalitet og dermed sikrer en høj indlæring hos brugerne. For at opnå dette er der to del-mål:
- De undervisere, som skal udvikle kurset, skal lære det pædagogiske koncept og udviklingsmetoden.
- Det skal sikres, at det materiale, som udvikles til brugerkurserne, kvalitetssikres ned til mindste detalje.
Udviklingsmetoden
Udviklingsprocessens to del-mål opnås bedst, hvis man kompetenceudvikler deltagerne samtidig med at man udvikler materialet. Filosofien er, at man bedst lærer metoden ved at bruge den. Men allervigtigst er det, at kvaliteten af materialet kun kan vurderes, når det afprøves "live". Vi kan kun vide om undervisningen og de visuelle forklaringer virker overfor brugerne, hvis vi prøver det udviklede materiale af løbende. Og samtidig får vi feedback på om materialet hjælper underviserne tilstrækkeligt, eller om der er forklaringer, som er for besværlige at afvikle.
Først når materialet er helt perfekt, bruges der tid på at dokumentere det, så det kan bruges igen og igen af såvel udviklerne som af andre, nytilkomne undervisere.
Tidsforbrug
Metoden stiller krav om, at der er tid nok til at gennemføre hele processen, som alt andet lige tager længere tid, end man normalt sætter af til kursusudvikling. Til gengæld bliver materialet så godt, at brugerkurserne ofte kan forkortes. Det er ikke ualmindeligt at man kan halvere kursustiden ved brug af Herskin-konceptet. Samtidig er der store gevinster i support-fasen, dels fordi udviklingen også udmønter sig i Navigationssedler, som er attraktive for brugerne at anvende efter kurserne og dels fordi behovet for support generelt sænkes, når brugerkurserne giver høj indlæring.
Når alt kommer til alt er det samlede tidsforbrug i forhold til traditionelle projekter derfor betydeligt mindre. Det betyder, at virksomheden både får en højere effekt og et lavere ressourceforbrug. |