1. Hvordan opbygges brugerkurset?

Brugerkursets arkitektur betyder meget for brugerens læreproces. Både de enkelte elementer og rækkefølgen af dem har stor betydning for læringen.

Når man bruger Herskin-metoden består det typiske brugerkursus af følgende elementer:

• En kursusintroduktion som indeholder et visuelt overblik af systemet og som giver deltagerne en basisforståelse af, hvordan systemet skal anvendes i hverdagen
• En appetizer, som er en lille opgave, der giver deltagerne den første fornemmelse af, hvordan systemets grænseflade fungerer 
• En række Hands-On lektioner, som er kursets omdrejningspunkt, og som både giver teori og praksis
• Hvis der er tid, afsluttes et brugerkursus med en Hovedopgave, hvor brugeren kommer igennem hele systemet

Et typisk 2-dages kursus kan sammensættes, som vist her ved siden af. Hvis der er behov for flere Hands-On lektioner, så kan hovedopgaven undværes. En Hands-On lektion varer ca. 1 time.
 

2. Hvordan opbygges den enkelte lektion?

Det er en væsentlig del af Herskin-metoden, at der arbejdes med skabeloner for de enkelte lektionstyper. Skabelonerne giver lektionerne en fast struktur og en anvisning af, hvilke forståelsesværktøjer, underviseren skal anvende for at kommunikere sit budskab. Fordelene ved anvendelsen af skabeloner er mange. Det giver en tryg ramme for underviserne, både når de skal udvikle kurset og når de står i undervisningssituationen. Da skabelonerne er gennemprøvede og tilpasset brugernes læreproces giver det også en høj pædagogisk kvalitet.

Den mest anvendte lektionstype, Hands-On lektionen, består i standardudgaven strukturelt af tre elementer: Oplægget, Opgaven og Opsamlingen.

Oplægget, hvor underviseren skal skabe forståelse og overblik, består af Problem-fasen, Princip-gennemgangen og Procedure-overblikket og varer 10-15 min.
I Problem-fasen tages der udgangspunkt i et situationelt eksempel fra deltagernes hverdag mens der i de to følgende faser anvendes visuelle forklaringer. 
Opgaven varer almindeligvis 20-40 min. og her arbejder deltagerne selvstændigt med systemet ved hjælp af uddelte navigationssedler.
Opsamlingen, som tager 5-10 min., består primært i en kort gennemgang af fif og små ekstra ting som f.eks. hvordan rettes fejl i systemet.
  

3. Hvordan opbygges den enkelte forklaring?

Når instruktørens væsentligste rolle er at skabe overblik og forståelse, hviler brugerkursets fundament på kvaliteten af de forklaringer, som instruktøren giver brugerne. Det vigtigste element i de fleste forklaringer er de visualiseringer, som skal forklare brugerne, hvilke principper det nye it-system betjener sig af.
Herskin-metoden har nogle meget konkrete anvisninger på, hvordan man skaber effektive visuelle forklaringer, der sikrer, at alle brugerne får den fornødne forståelse.
Anvisningerne bygger dels på psykologisk teori om hjernens måde at databehandle på og dels på erfaringer fra de mange projekter, vi har deltaget i.

En væsentlig del af instruktøruddannelsen i Herskin-metoden er at lære, hvordan man visualiserer sine pointer. For mange undervisere er det en hel ny verden, der åbnes, men når først man har prøvet nogle gange, og set eksempler på, hvordan det kan gøres, giver det en kompetence, som kan genbruges i mange sammenhænge.
 

4. Hvordan udvikles kurset?

Grundidéen i Herskin-konceptet er, at det er kvaliteten af det udviklede kursusmateriale og ikke den enkelte undervisers kompetence, som skal sikre undervisningens kvalitet. Samtidig er det vigtigt, at ressourcerne i udviklingsfasen styres stramt, fordi organisationer, der står over for en stor implementering, i forvejen er presset på de interne ressourcer. Derfor er udviklingsmetoden en central del af konceptet.

Metoden består af en række elementer, hvoraf kun skal nævnes nogle få:

• En planlægningsmodel, der giver rækkefølgen i udviklingsforløbet 
• En procesmodel, som sikrer optimalt samarbejde mellem udviklerne 
• Metoder til kvalitetssikring bl.a. via løbende "live" afprøvning
• En dokumentationsform som sikrer, at kvaliteten i materialet kan overtages af nye undervisere 

5. Hvordan opbygges dokumentationen

Når man udvikler et brugerkursus, udmønter det sig i to typer af dokumentation.

Navigationssedler til deltagerne
En bærende idé i Herskin-metoden er, at brugerne skal være selvhjulpne allerede under brugerkurset. En vigtig forudsætning for dette er Navigationssedlerne. Normalt er det svært at få brugerne til at anvende brugervejledninger, men Navigationssedlerne, som kun er 1 A4 side pr. arbejdsopgave, er mange brugere begejstrede for, da de er meget lette at anvende både på kurserne og efterfølgende.

Det er vores kunders erfaring, at anvendelsen af Navigationssedler sænker behovet for efterfølgende support betragteligt. 

Da Navigationssedlerne samtidig er hurtige at udarbejde og nemme at vedligeholde er de også attraktive for underviserne. Navigationssedlerne kan meget ofte erstatte store brugermanualer og dermed spare organisationen for mange ressourcer.

 
Manuskripter til underviserne
Når kvaliteten af brugerkurserne skal være indbygget i undervisningsmaterialet, er det afgørende, at der skabes en brugbar dokumentation af, hvordan der skal undervises.
Dette er ekstra vigtigt, fordi der i mange projekter er behov for mange nye undervisere, der skal overtage det materiale og den kvalitet, som en mindre gruppe har udviklet.
Herskin-konceptet indeholder standarder for, hvordan undervisningen incl. de visuelle forklaringer skal dokumenteres.
 

6. Hvordan rulles uddannelsen ud

Det typiske ved store implementeringsprojekter er, at der er rigtig mange brugere, som skal uddannes inden for ganske kort tid og det giver et behov for mange undervisere. Herskin-konceptet indeholder en kaskademodel, som metodemæssigt giver anvisninger på, hvordan en lille gruppe undervisere kan udvikle kurserne og sikre kvaliteten og efterfølgende kan nye undervisere så overtage materialet via en veltilrettelagt proces.

Brug af kaskademodellen sikrer:

• at kursusmaterialet får høj kvalitet
• at de nye undervisere bliver introduceret til Herskin-konceptet og lærer at overtage materialet
• at de nye undervisere kan målrette det udviklede kursusmateriale til nye målgrupper
• at de nye undervisere alle kan levere undervisning af høj kvalitet
• at ressourceforbruget er meget lavere, end hvis alle underviserne skulle involveres fra start af

7. Hvilke uddannelsesstrategier skal vælges?

Inden man igangsætter et uddannelsesprojekt skal det nøje overvejes, hvordan uddannelsesstrategien skal skrues sammen. Der er mange faktorer, som skal inddrages bl.a. medarbejdernes IT-kompetence, ressourcesituationen, hvor store ændringer af roller og opgaver medfører det nye system etc.
En vigtig del af beslutningen er også, om der skal bruges interne eller eksterne undervisere. 
Vi anbefaler at man beslutter strategien på ledelsesniveau på et meget tidligt tidspunkt i projektforløbet for at undgå, at man havner i en situation, hvor det er for sent og hvor den eneste mulighed er at købe systemorienteret brugerundervisning eksternt.