Værktøjskassens indhold

Værktøjskassen indeholder operationelle værktøjer for alle faser og aspekter af brugeruddannelsen

1. Hvordan opbygges brugerkurset?

Brugerkursets arkitektur betyder meget for brugerens læreproces. Både de enkelte elementer og rækkefølgen af dem har stor betydning for læringen. Når man bruger Herskin-modellen består det typiske brugerkursus af følgende elementer:
- En kursusintroduktion som skaber overblik og basisforståelse
- En appetizer som giver den første fornemmelse af, hvordan systemets grænseflade fungerer
- En række Hands-On lektioner, som er kursets omdrejningspunkt, og som både giver teori og praksis
- Hvis der er tid, afsluttes brugerkursus med en Hovedopgave, hvor brugeren kommer i gennem hele systemet
 

2. Hvordan opbygges den enkelte lektion?

Det er en væsentlig del af Herskin-modellen, at der arbejdes med skabeloner for de enkelte lektionstyper. Skabelonerne giver både lektionen en fast generisk struktur og en anvisning af, hvilke værktøjer, man skal anvende for at kommunikere sit budskab. Hvis vi f.eks. tager den mest brugte lektionstype, Hands-On lektionen, så består den i standardudgaven strukturelt af tre faser: Oplægget,Opgaven og Opsamlingen.

Oplægget, hvor underviseren skal skabe forståelse og overblik, består af Problem-fasen, Princip-gennemgangen og Procedure-overblikket. I Problem-fasen er værktøjet et eksempel, mens der i de to følgende faser anvendes visualisering som værktøj. 
Fordelene ved anvendelsen af skabeloner er mange. Det giver en tryg ramme for underviserne, både når de skal udvikle kurset, og når de står i selve undervisningssituationen. Det giver også en høj grad af pædagogisk kvalitet, fordi skabelonerne er gennemprøvede, og gearet til brugernes læreproces.
 
Samtidig kan underviserne bruge deres kreativitet på de enkelte forklaringer i stedet for at fokusere på strukturen.
 

3. Hvordan opbygges den enkelte forklaring?

Når instruktørens væsentligste rolle er at skabe overblik og forståelse, hviler brugerkursets fundament på kvaliteten af de enkelte forklaringer. Det vigtigste element i de fleste forklaringer er de visualiseringer, som skal forklare brugerne, hvilke principper det nye it-system betjener sig af. Herskin-metoden har nogle meget konkrete anvisninger på, hvordan man skaber visuelle forklaringer, der virker så effektivt, at alle brugerne får den fornødne forståelse. Anvisningerne bygger dels på psykologisk teori, dels på erfaringer fra de mange projekter, vi har deltaget i. En væsentlig del af instruktøruddannelsen er at lære, hvordan man visualiserer sine pointer. For mange undervisere er det en hel ny verden, der åbnes, men når først man har prøvet nogle gange, og set eksempler på, hvordan det kan gøres, giver det en kompetence, som kan genbruges i mange sammenhænge.

 

4. Hvordan udvikles kurset?

Grundidéen i Herskin-konceptet er, at det er kvaliteten af det udviklede kursusmateriale og ikke den enkelte undervisers kompetence, som skal garantere undervisningens kvalitet. Samtidig er det vigtigt at ressourcerne i udviklingsfasen styres stramt, fordi organisationer, der står over for en stor implementering, i forvejen er presset på de interne ressourcer. Derfor er udviklingsmetoden en central del af konceptet. Metoden består af en række elementer, hvoraf kun skal nævnes nogle få:

- En struktureret planlægningsmodel, som bygger direkte på de pædagogiske principper 
- En procesmodel, som sikrer optimalt samarbejde mellem udviklerne 
- Metoder til kvalitetssikring, som bl.a. sikrer at alt materiale afprøves "live" i hele udviklingsfasen 
- En dokumentationsform som sikrer, at materialet kan bruges af undervisere, som ikke har været med i udviklingsfasen
 

5. Hvordan opbygges dokumentationen

Når man udvikler et brugerkursus, udmønter det sig i to typer af dokumentation:

Navigationssedler
En bærende idé i Herskin-konceptet er, at brugerne skal være selvhjulpne allerede under brugerkurset. En vigtig del af denne strategi er Navigationssedlerne. Normalt er det svært at få brugerne til at bruge hjælpemateriale, men NavigationsSedlerne er på kun 1 A4 side, og de er yderst lette at bruge både på og efter kurserne. Erfaringerne fra de mange projekter er, at brugerne er begejstrede for den hjælp, som NavigationsSedlerne giver, og det kan tydeligt ses, hvordan anvendelsen af dem også sænker behovet for support efterfølgende.
 
Manuskripter
Når kvaliteten af brugerkurserne skal være indbygget i undervisningsmaterialet, er det afgørende, at der skabes en nøjagtig dokumentation af, hvordan der skal undervises. Dette er ekstra vigtigt, fordi strategien i mange projekter er, at det er en lille gruppe, som udvikler materialet, mens en langt større gruppe inddrages i selve afholdelsen af kurserne. Herskin-konceptet indeholder både en udviklingsmetode og præcise standarder for, hvordan undervisningen skal dokumenteres ved hjælp af såkaldte manuskripter og visualiseringer.
 

6. Hvordan rulles uddannelsen ud

Det typiske ved store implementeringsprojekter er, at der er rigtig mange brugere, som skal uddannes inden for ganske kort tid. Dette giver nogle logistiske udfordringer, fordi brugeruddannelsen samtidig skal ligge så tæt på implementeringen som muligt. Løsningen er Kaskademodellen, hvor kursusudviklingen kan varetages af en ganske lille gruppe af undervisere. Disse sørger sammen med konsulenten for, at den høje kvalitet indlejres i selve materialet. Til sidst kan man indfase et meget stort antal undervisere, som efter en kort introduktion til konceptet og materialet, er i stand til at undervise lige så godt som de undervisere, der har været involveret i hele processen.
 Metoden giver både en meget høj kvalitet i udviklingsfasen såvel som i selve udrulningen, og ressourceforbruget er meget lavere, end hvis alle underviserne skulle involveres fra start af. Grunden til, at Kaskademodellen kan lykkes med så stor succes, er, at Herskin-metoden giver en fælles og eksplicit referenceramme, som gør det nemt for både udviklere og undervisere at kommunikere. 

7. Hvilke uddannelsesstrategier skal vælges?

Inden man igangsætter et uddannelsesprojekt skal nøje overveje, hvordan uddannelsesstrategien skal skrues sammen. Der er mange faktorer, som skal inddrages i ligningen, herunder medarbejdernes IT-kompetence, ressourcesituationen, hvor store ændringer af roller og opgaver medfører det nye system etc. En vigtig del af beslutningen er også, om der skal bruges interne eller eksterne undervisere. 
Vores erfaring er desværre, at mange virksomheder springer mange af disse overvejelser over, og derfor meget tidligt i forløbet træffer nogle ikke-beslutninger, som de sidenhen fortryder, og som medfører, at effekten slet ikke står mål med ressource indsatsen. Vi anbefaler derfor, at man tager disse beslutninger på ledelsesniveau på et meget tidligt tidspunkt.